Xenon-pærer til billygter og køretøjer med xenonsystem

Xenon-pærer anvendes i forlygter på køretøjer, der er konstrueret med et xenon- eller HID-lyssystem. I modsætning til en traditionel halogenpære har en xenon-pære ingen glødetråd. Lyset dannes i stedet af en elektrisk lysbue i en gasfyldt brænder.

Xenonlys kan give en høj lysmængde og en lysfarve, der typisk opleves hvidere end lyset fra almindelige halogenpærer. Den konkrete lysstyrke, farvetemperatur og levetid afhænger dog af pæretype, producent, lygtekonstruktion, ballast og køretøjets elektriske system.

Den rigtige xenon-pære skal vælges efter den præcise pærebetegnelse og ikke alene efter udseende eller farvetemperatur. Xenon-pærer med forskellige betegnelser kan have forskellige sokler, spændinger, tændingssystemer og anvendelser.

Hvad er en xenon-pære?

En xenon-pære kaldes også en xenonbrænder eller HID-pære. HID står for High Intensity Discharge og beskriver en lysteknologi, hvor lyset dannes ved en elektrisk udladning mellem elektroder.

Systemet består normalt af flere komponenter:

• Xenon-pære eller xenonbrænder
• Ballast eller forkobling
• Tændingsenhed, afhængigt af systemet
• Lygtehus med reflektor eller projektoroptik
• Køretøjets elektriske forbindelser og styring

Pæren fungerer derfor ikke som en almindelig halogenpære, der kan tilsluttes direkte til køretøjets normale spænding.

Hvor bruges xenon-pærer?

Xenon-pærer anvendes primært i køretøjers forlygter. Afhængigt af køretøjets lygtesystem kan de bruges til:

• Nærlys
• Fjernlys
• Kombinerede bi-xenon-systemer
• Kurvelys på udvalgte køretøjer
• Andre fabriksmonterede HID-lygter

I et bi-xenon-system anvendes den samme xenonbrænder typisk til både nær- og fjernlys, mens en mekanisk afskærmning ændrer lysfordelingen. Konstruktionen varierer mellem forskellige bilmodeller og lygtesystemer.

Forskellige typer xenon-pærer

Xenon-pærer findes med forskellige betegnelser, sokler og tekniske konstruktioner. Blandt de kendte typer findes eksempelvis D1S, D1R, D2S, D2R, D3S, D3R, D4S og D4R.

Bogstaverne og tallene er en del af pærens tekniske betegnelse og skal passe præcist til lygten.

Som hovedregel angiver:

• S, at pæren er beregnet til et projektor- eller linsesystem
• R, at pæren er beregnet til en reflektorlygte
• D1 og D3, at tændingsenheden typisk er integreret i pærens sokkel
• D2 og D4, at systemet typisk anvender en separat tændingsenhed

Opbygningen kan variere, og den korrekte type skal altid kontrolleres i køretøjets eller lygteproducentens dokumentation.

Sokkel og pærebetegnelse skal passe præcist

Det er vigtigt at vælge samme xenon-type som den, køretøjet er konstrueret til. Pærer fra forskellige D-serier er ikke nødvendigvis kompatible, selv om de kan ligne hinanden.

Kontrollér derfor:

• Den fulde pærebetegnelse
• Soklens konstruktion
• Elektriske forbindelser
• Nominel effekt
• Ballastens kompatibilitet
• Om pæren er beregnet til reflektor eller projektor
• Køretøjets årgang og lygtevariant

Oplysningerne kan normalt findes på den eksisterende pære, i instruktionsbogen eller via køretøjets reservedelsdata.

Lysstyrke og lysfordeling

Xenon-forlygter kan levere en høj lysmængde, men den anvendelige belysning på vejen afhænger af hele lygtesystemet.

Det omfatter blandt andet:

• Xenonbrænderens lysmængde
• Pærens placering i lygten
• Reflektorens eller projektorens tilstand
• Lygteglassets klarhed
• Forlygternes indstilling
• Køretøjets spændingsforsyning
• Ballastens funktion

En pære med høj lysmængde giver derfor ikke automatisk korrekt eller bedre lysfordeling. Lygten skal være beregnet til den pågældende pæretype og være korrekt indstillet.

Farvetemperatur og lysfarve

Xenon-pærers lysfarve angives typisk i kelvin. En lavere kelvinværdi giver et varmere lys, mens en højere værdi giver et køligere og mere blåligt lys.

Fabriksmonterede xenonsystemer anvender ofte en lysfarve, der ligger i det hvide område. Den konkrete farvetemperatur afhænger af pæremodellen.

En højere kelvinværdi betyder ikke automatisk mere lys. Meget kølige eller blålige lysfarver kan have et lavere anvendeligt lysudbytte end pærer med en mere neutral farvetemperatur.

Ved udskiftning bør farvetemperaturen desuden passe til den anden forlygte, så lyset fremstår ensartet.

Xenon-pærer og halogenpærer er forskellige systemer

En xenon-pære kan ikke betragtes som en almindelig direkte erstatning for en halogenpære.

Xenonsystemer kræver blandt andet:

• En kompatibel ballast
• Højspænding ved tænding
• En lygte beregnet til xenonbrænderen
• Korrekt optik og lysfordeling
• Elektrisk og mekanisk kompatibilitet
• Overholdelse af gældende krav til køretøjets belysning

Det bør derfor ikke antages, at et køretøj med halogenlygter uden videre kan opgraderes med xenon-pærer. Eftermontering kan kræve ændringer af lygter, elektronik og øvrigt udstyr samt dokumentation for lovlig anvendelse.

Ballast og tændingssystem

Ballasten regulerer strømmen til xenon-pæren og leverer den nødvendige spænding til tænding og drift. Hvis en xenonforlygte ikke fungerer, er det derfor ikke altid pæren, der er defekt.

Fejl kan blandt andet skyldes:

• Defekt xenon-pære
• Defekt ballast
• Fejl i tændingsenheden
• Korroderede stik
• Fugt i lygtehuset
• Beskadigede ledninger
• Fejl i køretøjets styring
• Dårlig forbindelse til stel

Før en dyrere komponent udskiftes, bør fejlen diagnosticeres systematisk.

Levetid og ændringer i lysfarven

Xenon-pærer har ikke en glødetråd, men de slides stadig under brug. Med tiden kan lysstyrken falde, og lysfarven kan ændre sig.

Den faktiske levetid afhænger blandt andet af:

• Antal tændinger
• Samlet driftstid
• Ballastens funktion
• Driftsspænding
• Temperaturforhold
• Vibrationer
• Pærens konstruktion
• Tilstanden i lygtehuset

Hvis den ene forlygte har en tydeligt anderledes lysfarve eller lavere lysstyrke, kan det være tegn på, at xenon-pæren nærmer sig slutningen af sin brugstid.

Udskiftning af xenon-pærer parvis

Det kan være relevant at udskifte xenon-pærerne parvis, når begge pærer har været i drift i omtrent lige lang tid.

En ny pære kan have en anden lysstyrke og lysfarve end en ældre pære. Udskiftning af begge sider kan derfor give et mere ensartet udgangspunkt.

Det er dog vigtigt, at begge pærer har samme korrekte betegnelse, effekt og farvetemperatur.

Sikkerhed ved udskiftning

Xenonsystemer arbejder med høj spænding, især når pæren tændes. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed ved arbejde på systemet.

Før udskiftning bør:

• Forlygterne være slukket
• Tændingen være afbrudt
• Køretøjsproducentens anvisninger følges
• Pæren have tid til at køle af
• Stik og komponenter håndteres forsigtigt
• Glaskolben undgås berørt med bare fingre

Arbejde på køretøjets højspændingstænding og elektriske komponenter bør udføres af en person med de nødvendige kompetencer.

Godkendelse og lovlig anvendelse

Xenon-pæren skal være beregnet og godkendt til den konkrete forlygte og anvendelse.

Det er ikke tilstrækkeligt, at en pære:

• Fysisk kan monteres
• Har en ønsket lysfarve
• Giver mere lys
• Kan forbindes til en ballast
• Markedsføres som en opgradering

Køretøjets lygter og samlede installation skal overholde de gældende regler. Kravene kan blandt andet afhænge af lygtesystemets opbygning, køretøjets godkendelse og eventuelt udstyr til lygteregulering og rengøring.

Hvilken xenon-pære skal du vælge?

Kontrollér følgende oplysninger, før du vælger en xenon-pære:

• Den præcise pærebetegnelse
• Sokkeltype
• Om pæren er beregnet til reflektor eller projektor
• Nominel effekt
• Farvetemperatur
• Kompatibilitet med ballast og tændingssystem
• Køretøjets mærke, model og årgang
• Lygtevariant
• Eventuelle godkendelsesmærkninger
• Om pærerne bør udskiftes parvis

Xenon-pærer hos DBS lys

Kategorien Xenon-pærer hos DBS lys kan indeholde xenonbrændere til forskellige fabriksmonterede HID- og xenonsystemer i personbiler og andre køretøjer.

Når du vælger en xenon-pære, bør du især kontrollere pærebetegnelse, sokkel, effekt, farvetemperatur og kompatibilitet med køretøjets ballast og lygtekonstruktion. Pæren skal desuden være beregnet og godkendt til den konkrete anvendelse.