Lad der blive lys over vand

Jyllinge svømmehal rakte hånden ud til DBS lys, da lyset trængte til en kærlig hånd.

Det nye lys er ren win-win for Jyllinge svømmehal. Det er både en mere driftssikker løsning uden behov for vedligehold, og samtidig er det meget mere energivenligt end det gamle lys.

 

Driftssikker og energivenlig løsning

Svømmehallen var nået dertil, hvor flere armaturer var helt ude af drift. Andre armaturer var delvist ude af drift, hvor et eller to ud af tre lysstofrør var gået.

De gamle armaturer havde tre lysstofrør siddende i hvert armatur – det var en rigtig energisluger.

På billedet nedenfor ses det tydeligt, at de nye LED projektører leverer et bedre, mere regelmæssigt og væsentligt stærkere lys sammenlignet med de gamle armaturer.

 


Halvering af armaturer – mere lys

Med nye LED projektører har vi kunne halvere antallet af armaturer. Det kan lyde voldsomt, men har naturligvis ikke forværret lysmængden – stik modsat faktisk.

De gamle armaturer havde tre lysstofrør i hver, mens lyskilden i de nye armaturer er LED dioder. De nye armaturer er væsentligt kraftigere, hvilket har gjort det muligt at fjerne hvert andet armatur.

Resultatet? Færre armaturer = mere lys (hvis man vælger det rigtige produkt).

Halveringen af antallet af armaturer betyder også, at svømmehallen kan se frem til en markant nedgang i energiforbruget.

På billedet nedenfor ses et før/efter billede af en af svømmehallens lange sider.

 

 

Hårdt miljø kræver robuste løsninger

Armaturerne bliver udsat for meget hårde omgivelser i en svømmehal. De bliver konstant udsat for klor i luften, hvilket stiller store krav til materialet og overfladebehandlingen.

Vi har valgt Craft-armaturet, som kan holde til de fleste miljøer. Det er modstandsdygtigt overfor UV-stråling, ammoniak, olier, fedtstoffer, alkalier, desinfektionsmidler baseret på klor og svage syrer.

Selvom intet armatur kan holde til svømmehalsmiljøet levetiden ud, har Craft de bedste odds for at holde længe. Armaturet er valgt med en farvetemperatur på 4000 kelvin, hvilket giver et koldt og klart lys – perfekt til svømmekonkurrencer.

I alt er der monteret 18 nye armaturer, hvor der før sad 36.

Bedre omgivelser for svømmere og publikum

Svømmehallen er åben for både lokale borgere og konkurrencesvømning. Det var derfor vigtigt at skabe de ultimative omgivelser for både svømmerne og publikum.

Det nye lys giver svømmerne bedre forhold nede i vandet og sikrer samtidig, at det er mere sikkert at bevæge sig rundt omkring vandet.

 

Har din svømmehal brug for en lysrenovering?

Er du ansvarlig for en svømmehal, der trænger til en overhaling? Eller svømmer du i en hal, hvor lyset er træt?

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende gennemgang af lyset. Tøv ikke med at kontakte os.

Ring på tlf. 43 45 35 44 eller skriv en mail til dbs@dbslys.dk.