Viden om Lys

Lys er en afgørende faktor i vores hverdag og har stor indflydelse på alt fra produktivitet og komfort til sikkerhed og energioptimering. Her finder du en samling af ord og begreber, der hjælper dig med at forstå de vigtigste aspekter af lys og belysning. Uanset om du er ny i branchen, interesseret i at optimere din belysning, eller bare nysgerrig, kan du dykke ned i alt fra grundlæggende begreber som lux og lumen til avancerede termer som farvetemperatur, CRI og belysningsstyring. Vi gør det enkelt at få styr på lysets sprog og de muligheder, der følger med den rette belysning. DBS lys står klar til at rådgive og hjælpe dig - tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan finde den bedste løsning for dig og dine behov.

Hvad er Lumen?

Lumen, forkortet LM, er et udtryk for hvor meget lys der kommer ud af en lyskilde - altså en pære, et armatur, en lommelygte, pandelampe osv.

Jo højere lumentallet er, jo kraftigere og skarpere er lyset.

Når man måler lumentallet, gøres det ofte med en sphere, som er et apparat der lukkes helt lystæt, hvorefter lyskildens lumen værdi kan måles helt nøjagtigt. Kun ved at gøre dette kan vi udføre og dokumentere (lysberegningen) den korrekte lysmængde i et givent område.

Tidligere målte man en pæres styrke i Watt, men i takt med at pærerne kan udnytte energien bedre, giver det ikke længere mening blot at angive strømforbruget. I dag giver det derimod mening at måle hvor godt lyskilden udnytter energien til at producere lys, og det er her Lumen kommer ind i billedet. Jo flere lumen pr. watt en lyskilde har, jo mere energibesparende er den.

Vi har lavet en omregningsguide, så du nemt kan finde ud af hvor mange lumen din lyskilde skal have, og forhold til hvor mange watt den gamle lyskilde havde.

Hvad er Lux?

Mens lumen er den mængde lys der kommer ud af lyskilden, er lux den mængde lys der rammer en overflade. Jo højere luxtallet er, des mere lys. Helt nøjagtigt svarer 1 lux til 1 lumen pr. kvadratmeter.

Lux bruges ofte, når man skal finde korrekt belysning til eksempelvis kontorer, lagre og andre arbejdspladser, hvor korrekt belysning er et lovkrav og skal udarbejdes efter DS/EN-12464-1. Det er for eksempel altid lux vi bruger, når der skal laves lysberegninger. Her er det nemlig vigtigt at de armaturer og lyskilder der vælges, kan skabe lys nok til at opfylde kravene.

Konkrete eksempler på kravene til belysningsstyrken fra DS/EN 12464-1 er:

Gange og trapper - 100 lux

Biblioteksreoler - 200 lux

Kontorarbejde - 500 lux

Grafisk arbejde - 1000 lux

Bedømmelse af farveprøver - 1500 lux

Hvad er Kelvin?

Kelvin (K) er, hvad man bruger, når man skal måle farvetemperaturen i lyskilder.

Kelvin temperaturskalaen er en absolut temperaturskala, det betyder at målinger foretaget under anvendelse af kelvin ikke har grader. Kelvinskalaen har 0 ved det absolutte nulpunkt, og går altså ikke i minus. Den synlige farvetemperatur starter ved ca. 800 Kelvin.

Farvetemperaturer under 3000 er varme farver og mere gule i lyset, mens farvetemperaturer over 5000 Kelvin er kolde farver og mere hvide/blå i lyset.

Nedenfor ses eksempler på konkrete farvetemperaturer:

Vælg den rigtige Kelvingrad

Farvetemperatur og Kelvin er faktisk vigtigere, end man skulle tro, det har nemlig store påvirkninger på især ens humør og træthed.

Du kender det sikkert - det er vinter og dagene bliver mørkere, og du føler dig træt tidligere end førhen. Dette har direkte sammenhæng med Kelvin, nemlig at dagenes lys er blevet mere varme, og det gør os mere trætte.

Dette er også en af grundene til, at man på arbejdspladser i nyere tid gør mest brug af de kolde lyskilder. De kolde lyskilder hjælper nemlig med at øge koncentrationsevnen og holde en mere vågen end de varme.

Selvom det er meget individuelt hvordan man oplever farver, og hvilket lys man synes er mest behageligt at arbejde i, findes der nogle generelle anbefalinger, når det kommer til valg af kelvingrader.

Som udgangspunkt anbefales det at vælge en lyskilde med en kelvingrad mellem 3000-4000K på en arbejdsplads, hvor koncentrationen skal holdes i mange timer. Et køligere lys virker nemlig ikke søvndyssende, på samme måde som et varmt lys. Samtidig må lyset heller ikke blive for koldt og blåligt, det kan nemlig skabe et koldt og hospitalsagtigt rum.

Hvad er RA?

RA er et begreb, som bruges, når man snakker farvegengivelse. RA kaldes også Colour Rendering Index, forkortet CRI. Støder du på begreberne RA og CRI, betyder de altså det samme.

RA viser en lyskildes evne til at gengive farver og lyskvalitet som er naturtro, altså på lige fod med solens lys og farve.

Et RA-indeks på 100 er, hvad der svarer til dagslys. De gamle glødepærer eller de nyere halogenpærer har et RA-Indeks på 99-100 %, som er det tætteste, du kommer på naturligt lys fra en elektronisk pære.

LED-pærer har en lavere RA-score, men er stadig meget naturtro til det utrænede øje.

Her er en lille og overskuelig oversigt over den typiske RA-værdi i forskellige lyskilder:

Hvad er Candela?

Candela (cd) er et ord, som bruges, når man måler belysning i en bestemt retning. Oprindeligt betød 1 Candela, at lyset svarede til 1 stearinlys (candle på engelsk). Men eftersom lys i dag er væsentlig kraftigere end ét enkelt stearinlys, er tallet selvfølgelig steget betydeligt.

Den minder en smule om lux men med én stor forskel.

Candela viser nemlig tætheden af lyset, som en kilde afgiver i en helt bestemt retning, hvor lux viser den mængde lys som rammer en bestemt flade.

For eksempel; en billygte har en Candela på 300, og lyset rammer en mur.

Jo mere man bakker, jo lavere vil lux-værdien blive, men Candela-værdien vil være den samme, da den retning, lyset bliver sendt, vil være den samme.

Så kort sagt er Candela bare et mål for lys i en given retning. Det fremgår ofte på indpakningen af lamper og pærer, hvor det er angivet i grader og nogle gange også kaldet “lysvinkel”. Fx er en typisk bordlampe 80 grader.

Hvad er UGR?

Unified Glare Rating, forkortet UGR, betyder "Samlet Blændings Rating" eller blot "Blændingstal". Blændingen angives på en skala der i praksis går fra 13 til 28. Det største tal angiver den kraftigste blænding, hvor det mindste tal, angiver den mindste blænding. Det er vigtigt at områder der er bemandet i mange timer dagligt, fx. kontorer, bruger et armatur med mindst mulig blænding. På et kontor må blændingen fx. ikke overstige en UGR på 19. På en trappeopgang derimod er der ikke de samme krav til blændingen, årsagen er at lyset i en trappeopgang blot forbi passeres, og ikke er noget man opholder sig i.

UGR er altså en af de parametre der er med til at skabe et behageligt og blændingsfrit arbejdsmiljø. UGR værdien af et armatur kan dog påvirkes af placeringen, monteringshøjden, rummets størrelse, farverne i rummet og den øvrige belysning.

Følgende UGR-blændingsgrænser må ikke overskrides (ifølge DS/EN 12464-1):

• Kontorarbejde UGR <19
• Klasselokaler UGR <19
• Venteværelser UGR <22
• Salgsområde (detail) UGR <22
• Gang og korridorer UGR <22
• Kantine og serveringslokaler UGR <22
• Toiletter, baderum og vaskerum UGR <25
• Industriarbejde (gennemsnit) UGR <25

Hvad er AC/DC?

Jævnstrøm (engelsk: Direct Current, DC) er elektrisk strøm, der altid løber i samme retning. Modsat vekselstrøm, hvor strømmens retning hyppigt vendes. Den engelske/internationale betegnelse er Direct Current (DC), modsat Alternating Current (AC) for vekselstrøm.

Vekselstrøm (AC) er i dag den almindeligste form for anvendt elektricitet. Det er AC der bruges i forbindelse med drift af vores hjem, kontorer, skoler og andre institutioner, ja hele vores samfund. Den strøm vi modtager fra kraftværkerne er i form af AC. grunden til dette er, at AC elektricitet kan overføres effektivt, hvilket letter overførslen fra elværket (i. e. elnettet ) til forbrugeren. Udtrykket "vekselstrøm" kommer fra den simple kendsgerning, at den med bestemte intervaller vender strømmens retning. Dette interval varierer afhængigt af  placering og behov. F.eks. har USA forskellige intervaller for AC, end lande i Europa eller Asien, frekvensområdet er enten 50 eller 60 Hz. DC (jævnstrøm) skifter ikke retning, det er en type strøm som kun flyder samme vej. Et batteri er et eksempel på en enhed, der producerer DC elektricitet. Solceller og bilbatterier er også et par eksempler.

Hvad betyder IK-klasse?

IK-klasse er en skala der går fra 1-10. IK-klassen siger noget om et armaturs slagfasthed. Jo højere IK-klasse, jo bedre er armaturet beskyttet mod slag, skader, hærværk osv.

Et IK00 armatur er meget følsomt overfor slag, mens et IK10 armatur er meget modstandsdygtig overfor slag.

Faktisk skal et IK10 armatur kunne tåle et direkte slag på 20 joule, svarende til at en 2 kg tung kugle, slippes fra en meters højde.

Vægmonterede armaturer på arbejdspladser er hver dag i risiko for at blive ramt, skadet eller udsat for hærværk. Derfor er det vigtigt at have overvejet hvilken IK-klasse dit næste armatur skal have. Valget afhænger i særdeleshed af hvilke omgivelser/miljø armaturet skal hænge i.

Nedenfor ses en tabel over hvor mange joule de forskellige IK-klasser svarer til:

Hvad betyder IP-klasse?

IP klasser, også kaldet kapslingsklasser, fortæller noget om et armaturs evne til at modstå vand og støv. IP-klassen er altså et armaturs tæthedsgrad. IP står for Ingress Protection, eller på dansk indtrængningsbeskyttelse. Det første ciffer betegner modstandsdygtigheden mod (faste) fremmedlegemer/støv, mens det andet ciffer betegner armaturets modstandsdygtighed overfor vand.

Nogle af de mest almindelige IP-klasser er:

• IP21 - bruges ofte til armaturer/lamper, der bruges indendørs og ikke skal udsættes for vand.
• IP44 - bruges ofte til armaturer/lamper, som skal bruges udendørs hvor der er stor risiko for nogen udsættelse for vand.
• IP65 - bruges ofte til armaturer/lamper, som skal bruges udendørs hvor der er stor risiko for udsættelse for vand.
  
  

Hvad er Flicker?

Det flimrer for øjnene. Det har du sikkert, som mange andre, oplevet før.

Flicker, også kaldet flimmer, opstår når der sker en variation i lyskildens forsyningsspænding. Flicker kan både opstå i armaturer og lyskilder. Det vil i mange tilfælde skabe ubehag.

Den synlige flimmer er den mindst farlige, fordi den opdages med det samme og er nem at gøre noget ved. Den flimmer man ikke kan se med det blotte øje, kan derimod være farlig. Flimrende lys kan være medvirkende til hovedpine, migræne og ubehag. I værste tilfælde kan det være medvirkende til at fremprovokere epilepsi, angst og smerter.

Idet flicker kan have konsekvenser på lang sigt, indføres der i september 2021 nye regler for flicker.